Åben SpringTræning TeamGym Micro Piger

Der er plads til flere gymnaster på vores TeamGym Micro Piger. Derfor afholder vi åben træning om torsdagen i 3 uger frem! Så hvis du er/kender en gymnastik glad pige i alderen 5-9 år (årg. 2012-2009), så er du/hun velkommen til at komme ud og prøve kræfter med TeamGym. Vi skal springe på forskellige redskabsbaner, prøve kræfter med ruller, møller, håndstand, araberspring, saltoer og flikflak. Derudover skal vi også lave styrke og smidighedstræning. Det vigtigste er at man elsker gymnastik, og ønsker at blive meget dygtig til det!

HUSK: gymnastiktøj, ingen sko, vanddunk, opsat hår og godt humør

Hvor: Bækkegårdsskolen, Bækkegårdsplads 2, 3650 Ølstykke
Hvornår: kl 16-18 d. 23/8, 30/8 og 6/9
Gymnaster med passende gymnastik niveau vil blive tilbudt en plads på denne sæsons TeamGym micropige hold.

Åben SpringTræning TeamGym

Genbrugsgruppen - Praktisk info

Adresse

GenbrugsGruppen
Langdyssevej 4
3650 Ølstykke

På GenbrugsGruppens hjemmeside (www.genbrugsgruppen.dk) kan man bl.a. se billeder fra genbrug.

Indsamling – lørdage kl. 9-13

ØGF skal stille med 3 personer.
Som indsamler skal du møde op på GenbrugsGruppens adresse (se ovenfor) kl. 9.00.

Der vil altid være nogle faste hjælpere (primært pensionister) på adressen, som sorterer genstandene og styrer slagets gang. ØGFs kontaktperson i GenbrugsGruppen hedder Arne, og han vil også være til stede på pladsen.

Én person bliver tilbage på selve genbrugspladsen og hjælper med at tage imod de genstande, der bliver indleveret; mens de to andre får udleveret en adresseliste og kører rundt i Ølstykke og omegn i en minilastbil og henter genstande (ofte møbler) til loppemarkedet.

Krav: Man skal kunne ”tage fat” og være forberedt på at skulle slæbe på større genstande, f.eks. møbler. Indsamlingen slutter ca. kl. 13.00.

Loppemarked – Søndage kl. 9-13

ØGF skal stille med 11 personer.

Parkering

Bemærk venligst at de forreste parkeringspladser (dvs. tættest på hallerne) er forbeholdt gæster. Alle hjælpere bedes parkere på græsarealet bag ved plankeværket.

Praktisk info

I efterårs- og vintermånederne kan det anbefales at tage varmt tøj på. For dørene står meget åbne, så det kan blive koldt... selv indenfor i hallerne.

Medbragte værdigenstande (f.eks. tasker) kan afleveres i køkkenet, som bliver aflåst, når lokalet ikke er under opsyn. Men – pga. de mange besøgende og den dermed øgede risiko for tyverier – så anbefaler vi, at hjælpere IKKE medbringer værdigenstande.

Ankomst og tildeling af område

I forbindelse med loppemarkeder skal du møde op på GenbrugsGruppens adresse (se ovenfor) kl. 9.00.

Alle mødes i den store hal. På dette tidspunkt vil det udelukkende være hjælpere, der er til stede i hallen. Hvis du er ny, så tag fat i den ”første den bedste” og sig, at det er første gang, at du er med. Så du kan få hjælp.

Som det første vil du få udleveret et rødt forklæde og et navneskilt (på kontoret), så det er tydeligt, at du hører til som sælger. Det er vigtigt, at du også bliver skrevet på en deltagerliste. Der er én liste for hver forening, så det er selvfølgelig vigtigt, at du skriver dig på ØGFs liste!
Man skriver navn, ankomsttid og sluttid (som regel bare kl. 9 – 13).

Af sikkerhedsmæssige hensyn må man ikke medbringe børn på en "arbejdsdag".

Derefter vil du få anvist en plads af én af de faste hjælpere. Hvis du gerne vil stå sammen med én, du kender, så husk at sige det. GenbrugsGruppen er opdelt i ”afdelinger”: porcelæn, møbler, bøger, børnetøj, dametøj, lamper, glas osv. Når du har fået en plads, vil du få byttepenge (mønter) og en lille introduktion til området og priserne.

Derefter er der morgenbrød og kaffe/te, og formanden for GenbrugsGruppen holder en kort velkomsttale. Der bliver som regel spurgt, om der er nogen nye til stede. Ellers skal du endelig bare spørge. Alle er der med det samme formål: at få solgt en masse, så der kan tjenes penge til de tre deltagende foreninger.

Der vil også være tid til at gå en lille runde for at se de andre områder.

Selve loppemarkedet åbner for kunder præcis kl. 10. Hvor alle sælgerne skal stå klar i deres områder.

Priser og opbevaring af penge

Nogle ting står der priser på. For andre ting skal du bare foreslå den pris, du synes er rimelig (eller lidt højere... så der er plads til forhandling)... eller du kan bede ”kunden” komme med et bud. Hvis folk forventer at få tingene med næsten gratis, så mind dem om, at indtægterne går til et godt formål...!

Hvis du modtager sedler, så kom dem i din egen bukselomme, så de bliver sværere at få fat i for uvedkommende. Én af de faste hjælpere vil løbende komme rundt for at samle sedler ind.

Frokost

Omkring kl. 11.30 vil der være mulighed for at få en håndmad (på kontoret), og man kan hente en sodavand/vand i ”baren”. Sørg for at koordinere med en af de sælgere, der står i nærheden af dig. Så I ikke går til frokost samtidig.

Faste hjælpere

De faste hjælpere lægger rigtig mange timer til genbrug – ikke kun i forbindelse med loppemarkederne og indsamlingerne, men også i hverdagene – og de går op i arbejdet med liv og sjæl. Spørg dem endelig til råds, og ellers skal du bare bruge din sunde fornuft.

Tilmelding til genbrug

Tilmelding sker via www.oegf.dk (klik på GENBRUGSGRUPPEN og GENBRUGSDAGE). - KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG

Du kan altid se en status over tilmeldte til de forskellige datoer på www.oegf.dk (klik på GENBRUGSGRUPPEN og TILMELDTE TIL GENBRUGSDAGE). - KLIK HER FOR AT SE HVEM DER ER TILMELDTE

Opstår der yderligere spørgsmål kan i skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

På forhånd tak for hjælpen!
Mvh, ØGF 

 

Genbrugsgruppen